Jeg er uddannet ergoterapeut fra Ergoterapeutskolen i Esbjerg i 2006 og har senere taget uddannelsen som senetensbehandler fra Eilbygaard samt et kursus i S-formstræning også fra Eilbygaard.
Jeg har i mit virke som ergoterapeut mødt mange mennesker med kroniske smerter i bevægeapparatet. Mange af disse mennesker oplever at de ikke passer ind i de eksisterende kasser og derfor ikke bliver taget alvorligt af det etablerede system.
Jeg tager dig alvorligt!
Smerter i bevægeapparatet er meget belastende for vores fysiske, psykiske og sociale situation og påvirker vores evne til at fungere optimalt i en travl hverdag.
Jeg behandler ikke kun dine symptomer, men søger at finde årsagen til dine smerter.
Mit mål med behandlingen er at skabe optimale muligheder sådan at du kan bevæge din krop med velvære og være fri for smerter.