Uanset hvilke symptomer klienten kommer med, tager jeg udgangspunkt i hele kroppen.
Dog med særligt fokus på det/de områder af kroppen, som er smerteplaget.
Behandlingen starter ved fødderne, går videre op af ben, hofter/ baller, ryg og arme, og slutter af med afspændende massage af nakke og ansigt. Visse akutte skader kan afhjælpes ved en behandling, men skader opstået over længere tid, fx. ensidig arbejdsstilling eller efter trafikulykke, skal hele kroppen korrigeres. Dette vil kræve flere behandlinger.
Jeg vil endvidere give ergonomisk vejledning ift. arbejdsstillinger, råd om fysisk aktivitet og evt. give enkle kostvejledninger med på vejen.
Behandlingstid
Den første gang vil der være en indledende samtale og undersøgelse, for at afdække symptomårsag samt forventninger til behandlingen og forløbet.
Senetensbehandling kan være vældig effektivt til at genoprette muskelbalancen og derved lindre smerterne.
Desuden kan behandlingen hjælpe mange med muskelrelaterede smerter i hofte og knæ. Ligesom det kan give lindring til mennesker med kroniske rygsygdomme som Scheuermann, Mb. Becterew og scolioser.
Bevægelse giver ilt, og dermed fornyet kraft til alle kroppens celler.
Humøret stiger og kroppen føler velvære. Når du har kendskab til smertelindrende øvelser, er det en stor frihed for at kunne holde kroppen stabil og kunne klare sig selv i dagligdagen.